Book review: Inkarnation by Pernille L. Stenby

*This book review of Inkarnation will be in Danish since the book is only published in Danish*

Jeg modtog et anmeldereksemplar af forfatteren mod en ærlig anmeldelse af værket.

Boganmeldelse af Inkarnation af Pernille L. Stenby

(Hvis jeg skal bedømme kvantitativt, lander vi på en 4/6 stjerner)

Jeg havde set frem til at læse Inkarnation, da jeg havde hørt godt om den fra et par andre bog bloggere. Derudover er det alt for sjældent jeg læser på dansk, så hvorfor ikke. Pernille L. Stenby var så sød at give mig et anmeldereksemplar på Fantasy Festivalen i Esbjerg, så jeg kunne gå i gang med det samme.

Du kan læse mere om Mestenes serien her på forfatterens side.

Handling: Inkarnation

Dette uddrag er lånt fra bagsiden af bogen:

“Jeg er… levende.

Det er det, der er galt. Det er det, der er sket. Jeg er levende. Jeg bryder mig ikke om følelsen af blodet I mine årer, men jeg kan lide lyden af mit åndedræt. Der er en ro over den lyd. På samme tid gør den mig bange.

Der er kun tågen og Hans stemme, indtil et lys vækker Mestenes til live. Men kroppen er fremmed og dens minder vil ikke give slip.”

Mestenes og de andre

Vi følger hovedpersonen Mestenes, også kaldet Mes, gennem bogen. Minder dukker op indimellem og det er svært for Mes at navigere i, at være vågnet op fra de døde. Eller i hvert fald, fra denne her døde krop. Pludseligt befinder Mes sig på Roevel Akademi med andre teenagere. Mes lærer stille og roligt, hvordan Akademiet (og verden omkring dem) fungerer, gennem Axten og Mite, der begge går i den klasse Mes bliver placeret i. Det virker som en god indgangsvinkel for læseren, så vi også kan få tingene at vide gennem en, der ikke ved det hele. På den måde introduceres vi langsomt men sikkert til Roevel Akademi og den verden vi befinder os i.

Axten og Mite bliver to af bogens gennemgående karakterer og støtter Mes i skolens rutiner. Axten er meget interesseret i Mes og i at finde ud af mere om Mes’ baggrund. Så meget så det faktisk til tider er vildt irriterende. For mig at se, lader det til at Axten er meget lidt bevidst om, hvor egocentrisk han i virkeligheden er. Han går meget op i at passe på Mes, støtte og finde ud af hvad Mes er og hvorfor. Men det bliver kvalmende og grænseoverskridende i flere omgange, hvor jeg som læser havde lyst til at hive ham væk. Men ikke på den gode måde.

Mite er klart min favorit af de tre (Mes, Axten og Mite), da hun virker som en meget mere nuanceret og knapt så belastende karakter. Hun skilter ikke med sine motiver og har helt sikkert sin egen agenda fra tid til anden, som vi ikke altid får indblik i. Derudover er forholdet mellem Mite og Mes en del mere komplekst end det Mes har med Axten.

Sygdom, svimmelhed og bløde knæ

Mes er selvfølgelig hårdt medtaget, efter at vågne i en krop der har været død. Det giver vanvittigt god mening. Desuden er denne krop heller ikke ligefrem på toppen, så Mes har lidt at kæmpe med rent fysisk, for at være på toppen igen. Men vi som læsere får sjældent en pause fra Mes’ sammenbrud, anfald og overvældende minder der vælter frem fra tid til anden. Det kan være udmattende at læse, når vi får en fornemmelse af at Mes konstant er syg, svag, træt, dårligt gående eller ved at besvime. Her kunne jeg godt have brugt flere scener som i klassen eller kantinen, hvor Mes er klar nok i hovedet til at vi kan få informationer om plottet og universet.

Der bliver også lagt op til en spirende romance mellem to af karaktererne, hvilket jo ikke altid er min favorit at læse. Men det er fint i Inkarnation og giver også god mening. Dog går det alt for hurtigt, i forhold til den tidsramme handlingen forløber over. Det er ikke ligefrem en slow burner, og det havde jeg nok haft nemmere ved at acceptere som (voksen) læser.

Manga møder fantasy-crime i Inkarnation

Inkarnation har tydelige referencer til Manga kultur og et stilistisk udtryk, der ligeledes minder om Manga. Ikke så meget i måden bogen er lavet på fysisk, men mere i persongalleriet og beskrivelserne, samt handlingen.

Det minder i hvert fald mig om de fleste Manga historier jeg kender. Men det er på den fede måde. Det her er ikke middelalder fantasy med riddere og prinsesser og staldknægte, men noget nyt. Der er noget friskt over at læse om en anden kultur også når det gælder stil og hvad karaktererne går op i. Samtidig med at det er sat ind i en kostskole ramme på Roevel Akademi, som de fleste af os kan relatere til. Selvom vi måske ikke selv har været på kostskole, men vi kender konceptet fra en del andre historier.

I dette tilfælde er det en retning der i den grad fungerer for bogen, universet og personerne vi følger. Det er med til at underbygge de forskellige værdisæt i bogen og gøre den til sin egen. Jeg synes ikke det kan betale sig at sammenligne med noget jeg har læst før, for Inkarnation er sin egen. Godt klaret!

Pernilles hand holding up a spread from the book with drawings of Roevel Academy things — Skønne tegninger i Inkarnation – billedet er fra min Instagram profil @MadebyPernille

Potentiale for fankultur

Det kan måske virke som om, at jeg har en lunken holdning til Inkarnation. Men det har jeg bestemt ikke. Det er en rigtig god bog og den er værd at læse, hvis du kan lide fantasy og gerne vil kaste dig over noget dansk med kvalitet. Du skal bare være opmærksom på at den der spirende romance er lidt teenage-kvalm og fylder lidt meget. Men hvis du elsker bøger med forelskelser og lidt intriger så hop du bare i med begge ben, for Pernille L. Stenby leverer en ganske god en af slagsen.

I forhold til bogens univers overordnet set, er der stort potentiale for fankultur omkring den. Der kunne sagtens komme en hel Roevel Akademi fandom ud af denne her serie, hvis den fortsætter i samme spor. Jeg kan se for mig, hvordan cosplayere til næste års Fantasy Festival, ankommer som elever fra Roevel Akademi, med emblemer på jakkerne og gråstave i håret.

Hvis du vil være med på bølgen og vide mere om Mestenes universet, så er det bare med at hoppe på toget! Jeg glæder mig I hvert fald til de næste bøger i serien.