Book review: Nostalgi af Mikkel Guldager

Nostalgi af Mikkel Guldager

Nostalgi af Mikkel Guldager er en fortælling om hjemløshed, venskab og systemet, på godt og ondt. Jeg har modtaget et anmeldereksemplar af forfatteren og forlaget Brændpunkt.

Nostalgi af Mikkel Guldager

“Nostalgi skildrer tilværelsen for et menneske, som er blevet svigtet af både livet og systemet. Den beskriver, hvordan det at være hjemløs i Danmark også kan betyde et liv uden for konventionerne og uden et reelt redningsnet.

Efter at have mistet sin lejlighed drømmer Leon om en campingvogn. Så han kan skabe sig et stille liv udenfor byen og langt væk fra Slænget på Amager. Slænget, som Leon i flere år har været leder af, er en lige så fast bestanddel af landskabet i Nostalgi som de svajende bøgetræer og tjener Ibsen, der stolt serverer kaffe og sladder til cafeens gæster på kvarterets lille plads.”

Beskrivelsen her er venligst lånt fra bogens bagside.

Leon og Krølle

Den hjemløse bulderbasse Leon er omdrejningspunktet for Nostalgi. Jeg forstår så udmærket at forfatteren har valgt at skildre Leon, for han er i sandhed en karakter med kød på. Selvom jeg har læst Yatzy af Mikkel Guldager, var jeg alligevel bekymret. Er Nostalgi måske en tand for tør, virkelighedsfyldt og systemorienteret? Social-realisme er nemlig ikke typisk på min liste, når jeg skal vælge bøger til hylden.

Men, mine bekymringer blev gjort til skamme, efter få kapitler. Vores fortæller er forfatteren selv, kaldet Krølle af hovedpersonen Leon. Leon er hjemløs og er i den grad faldet udenfor systemet. Men Nostalgi handler i virkeligheden lige så meget om Leons samtaler med Krølle, hans drømme, fortid og personlighed. Selvfølgelig kommer der lidt stikpiller til det danske velfærdssystem eller mangel på samme undervejs. Vi er ikke et perfekt samfund, men vi er gode til at lukke øjnene for det.

Krølle (Guldager) får gennem samtaler med Leon og skildringer af Leons liv i øvrigt, givet os et billede af en livsglad mand. En livsglad mand der desværre ikke får lov til at være det ret længe eller ret ofte ad gangen. Det er i hvert fald sådan jeg ser Leon for mig.

En mand af karakter

Leon og Slænget af andre større og mindre personligheder, er både morsomt og tragisk fremstillet. De ville passe rigtig godt ind i ethvert skuespil med klasseforskelle. Her har vi dem, der bliver karikerede i kraft af at eksistere, og samtidig er Nostalgi jo også en fortælling, og ikke nødvendigvis 100% biografisk. Guldager har et levende men roligt sprog, der er intelligent uden at være for meget. Samtidig har hver figur i fortællingen en skarp persona, og måden han fortæller om Slænget på, minder mig om Guldklumpen – Havnehistorier af Erik Trigger. Hvor Triggers fortællinger er mere til den episke side, har begge noget råt og uforsødet over sig. Det trænger vi også til at læse fra tid til anden.

Mange af intrigerne og optrinnene i Nostalgi bliver skildret som hverdagsbegivenheder, hvilket giver endnu et lag til fortællingen. For det er hverdagen for folk som Leon, med slagsmål, øl og en bænk i regn eller solskin.

Jeg fik også reflekteret lidt over, hvornår jeg sidst har talt med en, der ikke minder om mig selv. En, der bor på gaden eller er “i systemet”. Uden at Nostalgi peger fingre, bringer den alligevel vigtige skæbner på bordet. Om dem, der også har drømme og også bare gerne vil have lov til at leve.

Har du læst bøger der minder om Nostalgi?

Hvis du er interesseret i skønne, finurlige og umiddelbare beretninger om rigtige mennesker, uden at det bliver alt for mørkt, dystert eller tragisk, så kan du roligt læse Nostalgi. 4/5 stjerner herfra.

Hvis du er nysgerrig på hvad jeg ellers læser og anmelder, er du velkommen til at kigge på min samling af boganmeldelser lige her>>

Share this blogpost or follow the blog for more!