Books,  Forfatter,  Forfatter//Writer,  Uncategorized

De 7 originale plot – Part 1

Enhver god historie har et (eller flere) plot. Et plot er basisstrukturen eller skelettet af historien om man vil og der er siden tidernes morgen blevet kategoriseret forskellige plots for at kunne skelne mellem historier. Langt de fleste historier har en central hovedperson (helt, antihelt, skurk etc.) og det er i relation til hovedpersonen plottet bliver beskrevet.

Kender du til fænomenet ”de 7 originale plot” ?

Jeg forklarer de 7 originale plot herunder, og forhåbentligt kan det give dig en god idé om, hvilken type historie du er i gang med lige nu eller måske endda, hvilken type du synes er mest spændende at læse eller arbejde med. Det kan være et godt sted at starte, for at have noget at pejle efter, når man er godt i gang med sin skrive proces.

The 7 (1)

Vind over monsteret

Protagonisten skal besejre et antagonistisk element, der truer med at ødelægge noget for protagonisten. Hovedpersonen skal fx udrydde en epidemi, bekæmpe en fjende eller fjendtlig hær eller overkomme noget i sig selv, for at plottet kan forløses.

Fra rendesten til herregård

Som en klassisk Askepot historie, handler denne plot-type om en udvikling for protagonisten, hvor hovedpersonen går fra lidt til meget, fattig til rig, uheldig til heldig og lignende. Protagonisten går fra at have ingenting, til at have fx magt, kærlighed, rigdom, viden eller noget helt femte til at miste det hele igen og måske til sidst vinde det tilbage på ny. Typisk efter at have lært noget af det.

Der er forskellige måder at gøre det på og fortællingen om Jeppe på Bjerget er lidt anderledes end Askepot, men følger samme princip.

En søgen

Protagonisten og måske nogle venner, ’holdkammerater’ eller fremmede med samme mål tager ud for at få fat på noget eller finde noget. Undervejs møder de selvfølgelig nogle forhindringer der skal overkommes, enten hver for sig eller sammen, med og uden twists.

Et oplagt eksempel her er Ringenes Herre, hvor hobbitterne rejser ud for at finde/bringe en ring.

Hjemme, ude, hjemme – Rejsen og retur

En af klassikerne er protagonisten der rejser ud, oplever en masse ting (eller ingenting) og vender hjem igen, forandret og med nye øjne på det gamle. De er vokset som person og har lært noget af at være ude.

Her kan eksempler være Alice i eventyrland, Niels Holgersens forunderlige rejse gennem Sverige m.fl.

7 forskellige plot-typer er meget at holde styr på, så derfor har jeg lavet en Part 2 til dig (find den her >>så du kan læse det når du har lært de første typer lidt bedre at kende! 

Hvilken plot-type er din historie?

 

(Der findes rigtig mange forskellige kilder og ressourcer der forklarer fænomenet med et begrænset antal ’originale plot’ eller ’oprindelige historier’ og jeg har samlet de mest kendte og relevante her.)

 

Share this blogpost or follow the blog for more!

4 Comments

Tell me what you think! :D