Her finder du writing prompts
Forfatter,  Forfatter//Writer,  Uncategorized

Her finder du writing prompts!

Her finder du writing prompts!

5 forskellige steder du kan finde writing prompts og gå igang med at skrive med det samme!

Hvis du er i tvivl om hvad writing prompts er eller hvordan du kan bruge dem, så prøv at læse dette indlæg.

Writing prompts er heldigvis nemme at finde, også hvis man foretrækker en bestemt type writing prompts. Du kan endda udfordre dig selv lidt, ved fx at deltage i challenges eller lave dine egne ’regler’.

Men først nogle idéer til hvor du kan finde writing prompts.

  1. MadebyPernille Writing prompt challenges

Jeg har selvfølgelig inkluderet mine egne writing prompt udfordringer, hvor jeg bl.a. har lavet måneds udfordringer med sommer-, halloween- og juletema. Find dem her i ressourcebiblioteket for forfattere. Længere behøver du ikke lede!

Jeg har faktisk også denne her super cute e-bog med 365+ originale writing prompts, hvis du vil have endnu flere! Find den i min shop.

  1. Pinterest & andre online medier

På Pinterest kan du finde inspiration til nærmest hvad som helst. Det gælder også idéer til hvad du kan skrive om. Hvis du har fulgt bloggen her, ved du at jeg er fan af Pinterest og bruger det meget selv. Jeg har fx lavet et Pinterest board med writing prompts, inklusive billeder man kan lade sig inspirere af.

Se min Pinterest profil her eller læs mere om de forskellige typer writing prompts her.

Der er mange andre steder online, ligesom Pinterest, hvor du kan finde writing prompts. Som fx tumblr, andre skriveblogs og Instagram – det er bare med at søge på ’Writing prompts” og så er du i gang!

  1. Story cubes

Story cubes er ikke ligefrem writing prompts, men så alligevel. Det er terninger med små billeder på (de kan også forekomme med tekst). Opgaven er så at slå med terningerne og danne en historie ud fra billederne. De kan fås i alle mulige temaer og kan være et sted for de lidt øvede forfattere at finde historier eller små scener. Det er utroligt hvor meget man kan få ud af et lille sæt terninger!

Du kan finde Story cubes på nettet eller i spilbutikker. Se fx efter Story cubes på Etsy.com [affiliate link] hvor der er mange varianter i forskellige prisklasser, nogle af dem er ret fine!

Bruger du Story cubes nogle gange når du skriver?

Her finder du writing prompts

  1. Bøger, aviser og magasiner

Hvis du ikke lige har nogle af overstående i nærheden, kan du altid kigge i et tilfældigt blad eller avis. Her kan du finde overskrifter at lade dig inspirere af, eller sjove sætninger. Du kan også vælge en tilfældig bog og tage den første og sidste linje og skrive en helt ny historie på baggrund af de to. Der er mange muligheder så prøv lidt forskelligt af. Du kan fx også eksperimentere med at vælge en genre (gyser) og parre den med en overskrift fra et magasin (10 flotte styles til efteråret) og se hvad der sker!

Der findes også writing prompt bøger man kan købe. Nogle af dem kan man skrive direkte i og andre er bare til inspiration. Så er der typisk nogle sætninger man kan skrive ud fra, der beskriver enten en karakter eller en handling. Der er vildt mange varianter og nogle af dem er også genre-specifikke. Der er masser at vælge imellem og det kan også være en god måde at holde sig fra computeren, hvis man helst vil sidde med noget fysisk.

  1. Se omkring dig!

Der er inspiration alle steder og der er writing prompts over alt. Hvis du bare ved hvor du skal lede. Se dig omkring og find små bidder af tekst i lykkekager, gajolpakker, skilte, foldere, menuer osv. Du kan overraske dig selv ved at vælge noget der er lidt udenfor din komfortzone. Det er også her du lærer mest som forfatter.

Hav det sjovt med det og prøv forskellige metoder af, det er sådan du finder din proces som forfatter. Husk at writing prompts er heller ikke noget der absolut skal resultere i en god historie eller en færdig roman. Det er bare en øvelse og du kan bruge det til at komme i gang med at skrive, de dage hvor du har svært ved at få skrevet noget.

Vil du have flere skriveøvelser eller i gang med writing prompts med det samme? Så kan du finde mere i mit ressourcebibliotek for forfattere lige her>>

Har du erfaring med writing prompts og måske endda nogle af mine prompts?

Del gerne dine erfaringer med os herunder! Jeg er vild med at høre jeres historier!

 

*Disclaimer: Denne blogpost indeholder muligvis ’affiliate links’. Det betyder at hvis du klikker dig ind på noget via mine links og køber et produkt på den side linket fører til, så modtager jeg et symbolsk beløb i kompensation. Det koster ikke dig noget ekstra overhovedet, hverken ved at klikke eller når du køber noget. Jeg reklamerer ikke for noget jeg ikke selv bruger eller stoler på. Du er altid velkommen til at kontakte mig for at høre mere om mine ‘affiliate links’ her på MadebyPernille.

Share this blogpost or follow the blog for more!

Tell me what you think! :D