Anbefalinger

Pernille Lund Olesen er utrolig effektiv og professionel at arbejde sammen med. Hun har gennem tiden hjulpet mig med en lang række forskellige emner indenfor dans og teater fra udarbejdelse af kunstner CV, brancherelevante pitches og konkret act development til layoutdesign og almen rådgivning vedrørende promo materiale.

Herudover har jeg også arbejdet under hende i forbindelse med både store og små teaterproduktioner, hvor hun har fungeret som producer, promoter og presenter med lige stor succes.

Pernille er en sand kamæleon og jeg vil anbefale hendes behagelige og personlige måde at samarbejde på til stort set ethvert behov.

Christinna Svensson “Scarlet Blixen” – Burlesque performer

Christinna Svensson – Burlesque performer (DK)

Pernille var super professionel i sit arbejde og samtidig rigtig sød og dejlig at samarbejde med 🙂 Hun er god til at stille kritiske spørgsmål til både plot, world building, karakterer og form, og kom med nogle virkelig gode betragtninger – nogle som jeg kunne genkende og nogle, som jeg ikke engang havde tænkt over, og begge dele er super vigtige.

[…] Hun var meget ærlig og umiddelbar og tog sig rigtig god tid til mig – tænk at få lov at tale om sin bog i 1,5 time med en engageret og nysgerrig vejleder, der har en faglig indgangsvinkel og lige ved, hvor hun skal slå ned!

Julie Midtgaard, Forfatter

Julie Midtgaard – author (DK)

Jeg har fået en del hjælp af Pernille […]. Hun har fået mig til at forstå, hvorfor det er vigtigt, med et gennemarbejdet plot, og en gennemarbejdet verden i f.eks. fantasy, for at kunne skabe en god historie. Gennem en masse dybdegående spørgsmål til mit plot, har hun fået mig til at tænke kritisk selv. Hvorfor sker dette og ikke noget andet, hvad nu hvis det ikke skete, er det her realistisk osv.

Hun har påpeget, hvad der fungerer, og i det fleste tilfælde, hvad der ikke fungerer og peget mig i den rigtige retning, ved at stille åbne og kritiske spørgsmål, således at det stadig er mit plot og mine ideer, men mere gennemarbejdede.

Louise Lund Olesen, Forfatter

Louise Lund Olesen – author (DK)