De 7 originale plot – part 2

Enhver god historie har et (eller flere) plot. Et plot er basis-strukturen eller skelettet af historien om man vil og der er siden tidernes morgen blevet kategoriseret forskellige plots for at kunne skelne mellem historier. Langt de fleste historier har en central hovedperson (helt, antihelt, skurk etc.) og det er i relation til hovedpersonen plottet bliver beskrevet.

Kender du til fænomenet ”de 7 originale plot” ? (Se Part 1 af indlægget her >>)

Jeg forklarer de sidste 3 af de 7 originale plot herunder, og forhåbentligt kan det give dig en god idé om, hvilken type historie du er i gang med lige nu eller måske endda, hvilken type du synes er mest spændende at læse eller arbejde med. Det kan være et godt sted at starte, for at have noget at pejle efter, når man er godt i gang med sin skrive proces.

The 7 (1)

Komedien

Komedien burde måske i virkeligheden have sin helt egen blogpost, da den kan bestå af så meget og ikke nødvendigvis ’kun’ beskriver et plot, men en genrestemning. De fleste historier er enten en Komedie, en Tragedie eller en Tragikomedie.

Nogle af de skarpeste (klassiske dramatiske) komedier er skrevet af fx Shakespeare og Holberg, hvor karaktererne står overfor nogle konflikter, der trappes mere og mere op, for til sidst at have en meget simpel eller slet ingen løsning, fordi konflikterne måske i virkeligheden var overflødige, latterlige eller ligegyldige, hvor hele problemstillingen afløses af en glad og opløftet slutning og konflikterne forsvinder eller går i sig selv.

De fleste romcoms (Romantic Comedies) er komedier, ligesom fx Mr. Bean, The Holiday, Picture Perfect eller Legally Blonde.

Tragedien

Som Komedien, burde denne kategori også have sin egen blogpost, da jeg mere ser den som en overordnet genrebetegnelse end ’bare’ en plotkategori. De fleste har en idé om hvad en tragedie er, men typisk involverer det en eller flere protagonister eller karakterer, som publikum/læseren har sympati med, men som enten er uheldige, begår fejl, træffer dårlige beslutninger eller har en personlighed der kommer i vejen for dem, til trods for at de er ’the good guys’. Udfaldet af historien er ikke til protagonistens fordel selvom vi hepper på dem og derfor bliver det tragisk. Vi synes de har fortjent bedre.

De fleste kender historier som Hamlet, Romeo & Julie eller Disney udgaven af Hamlet: Løvernes Konge. (Hamlets/Simbas far bliver dræbt af onklen, hvorefter onklen overtager tronen etc.).  Alle disse kan kategoriseres som tragedier og du kan sikkert finde på mange flere!

Genfødslen

Protagonisten starter ud med at være på en bestemt måde, og tvinges gennem historiens begivenheder, til at ændre sig, enten udseende, vaner, status, personlighed eller lignende. Oftest er det personligheden der ændrer sig og noget mere følger med som bonus eller belønning, fx i Skønheden og Udyret, hvor Udyret bliver mindre voldsom og bliver forelsket og derefter bliver forvandlet tilbage til en prins igen.

Kan du komme på flere eksempler til genfødsels-historier, komedier eller tragedier? Så skriv dem gerne i kommentarerne så vi kan hjælpe hinanden med at kategorisere forskellige historier!

Reklamer

One thought on “De 7 originale plot – part 2

Please share your thoughts here

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.